Hvordan foregår behandlingen?

DSC_2463
Hvordan foregår behandlingen

Før behandling indledes med en grundig samtale for at afdække klientens behov.

Derefter, med klienten liggende på briksen, foretages en helkrops vurdering hvorefter selve behandlingen påbegyndes. Behandlingerne foregår med blide teknikker og er velegnede i samarbejde med andre behandlingsforløb. Efterfølgende evalueres samt rådgives om det videre forløb.

Hvor mange behandlinger skal jeg påregne?

Det er individuelt hvor mange behandlinger der må påregnes – alt efter hvad årsagen er til klientens tilstand.
Jeg ville ønske jeg kunne sige noget helt generelt om det, men en pludselig opstået skade kan optræde virkelig svær og omvendt kan en årelang migræne klient ofte få et helt nyt liv efter 1-3 behandlinger.

Husk på, "kroppen husker alt".
Selv det din bevisthed har glemt husker kroppen, og det kan give dig større og større følgeskader lang tid efter "skaden" er helet. Kroppen kan kompensere meget og i utrolig lang tid, men nogen gange skal den altså hjælpes.

Som regel, mærker en klient en forbedring allerede efter 1-2 behandlinger, Hvorvidt der opnås blivende forbedringer afhænger helt af den enkelte situation, f.eks. har jeg migræne klienter der kommer igen efter 3-6 mdr. med begyndende hovedpine, feks. fordi deres arbejdsstilling (eks. frisør) løbende opbygger de samme skavanker igen.

Kan det bruges som forebyggelse?

Behandlingerne er særdeles virkningsfulde til både behandling og forebyggelse af stress, sygdoms- eller skades orienterede årsager.