En projektleder skrev:

Posted in Cases

Du må gerne referere til mit navn, ligesom du altid skal være hjertelig velkommen til at tage kontakt til mig igen, hvis der er noget, du vil have nærmere forklaret eller uddybet.

Forløbet her er genfortalt frit fra hukommelse.

 

1. forløb:
Det første behandlingsforløb hos fysioterapeut i Roskilde blev klaret med ca. 6 – 8 behandlinger. Kombineret med anbefaling fra fysioterapeut om at foretage rygøvelser. (Som jeg ikke er god til at huske) Af ydre påvirkninger som jeg tror har medvirket til den dårlige ryg, kan foruden for lidt motion tilskrives dårlige sæder i min bil. Mit job kræver at jeg tilbringer en del timer i bilen, (jeg kører årligt ca. 50.000 km).

Jeg har haft et par fraværsdage i forbindelse med rygsmerter.

 

2. forløb:
Det andet behandlingsforløb hos fysioterapeut i Roskilde blev klaret med ca. 8 behandlinger. Kombineret med anbefaling fra fysioterapeut om at fortsætte med rygøvelser.

Ydre påvirkninger som ovenfor..

Jeg har ikke haft fraværsdage i forbindelse med rygsmerter.

3. forløb:
Det tredje behandlingsforløb hos fysioterapeut i Roskilde og i Hadsund blev klaret med mindst 10 behandlinger. Kombineret med anbefaling fra fysioterapeut om at fortsætte med rygøvelser. Samt at sørge for at komme ud at strække ben for hver ca. 200 km. når jeg kører. Jeg har ikke haft fraværsdage i forbindelse med rygsmerter.

 

4. forløb:
Det fjerde behandlingsforløb hos fysioterapeut i Roskilde blev ikke afsluttet idet fysioterapeut ikke var tilfreds med resultaterne, jeg modtog 2 – 3 behandlinger, Hvorefter fysioterapeut IKKE ville røre mere ved min ryg. Der blev ved denne lejlighed stillet diagnosen noget med Schøiermann Morbus… Jeg har i dette forløb haft ca. 5 ugers fravær fra mit arbejde.

 

5. forløb:
Det femte behandlingsforløb hos kranie-sakral terapeut, Jonna Stillhoff i Holbæk, kom i stand ved et tilfælde.

Jeg modtog 2 behandlinger, med to ugers mellemrum, som havde karakter af MEGET små og forsigtige tryk forskellige steder på ryggen.

Hvilket egentligt var meget hyggeligt, (jeg var villig til at prøve alt, bare der var chance for bedring, men jeg var noget skeptisk) Jeg gik på arbejde efter to dage da jeg umiddelbart efter kunne mærke en markant bedring! Jeg havde i den mellemliggende periode ca. 2 sygedage. Efter den 2. og sidste behandling, fortsatte jeg med at arbejde og har ikke haft fravær på grund af min ryg.

Jeg “mærker” altid at jeg har en ryg pga de mange timer i bilen, og så længe det ikke er værre end tilfældet er, så er det absolut blevet tåleligt efter kun de 2 behandlinger.